Lige så overkommeligt som et IKEA-køkken: Et nyt personligt køkken behøver ikke koste en formue
Med billige kabinetter som indmad i skabe og skuffe får du råd til mere. Læs og se med i denne case, hvor vi har skabt et helt personligt køkken med en unik grøn farve. Og pssst. Det endte ikke med at være dyrere end et IKEA-køkken.
For mange er et nyt køkken lig med et IKEA-køkken. Det klassiske valg. Men vidste du, at du kan få et helt unikt køkken inden for samme budget?
Vi klarer nemlig hele køkkenopgaven for dig. Fra idé til opsætning. Det holder prisen nede.
Her har vi udviklet et nyt køkken med billig indmad i alle kabinetter, mens budgettet blev brugt på at finde frem til, hvordan der kunne komme optimal opbevaring og funktion. Og så har vores dygtige samarbejdspartner, indretningsekspert Cristina Vising, fundet frem til en helt unik og smuk løvgrøn, som er specialudviklet til alle fronter.
Køkkenøen står smukt i røget eg med en dekton-bordplade i sten. Dekton er en af de mest bestandige bordpladetyper, som både er pletafvisende, ridsefast og kan klare op til 1.100 grader. Det er med til at gøre hverdagen lettere i køkkenet. Bemærk også det lækre indbyggede vinkøleskab fra Witt.
LÆS OGSÅ: Detaljer og drømme: Bliv inspireret i et unikt køkken med havudsigt
Som smuk kontrast til den løvgrønne farve, stenbordpladen og det røgede eg er der valgt messingdetaljer, der tilfører varme til køkkenet.
Bagvæggen og højskabsvæggen rammer køkkenet ind. Her går de samme detaljer og materialer igen, og så er overskabene lavet som vitrineskabe for at tilføre det store rum lidt små hyggedetaljer. Det ene højskab er med udtræk for mere optimal opbevaring.
Solheim Kitchen har også stået for nyt gulv i både køkken/alrum og gang. Vi kan nemlig også stå for totalløsninger. I dette rum er der støbt microcement ovenpå et eksisterende klinkegulv. Det er igen en løsning, der er med til at holde prisen nede.
Her kan du se det smukke køkken: