Skip to main content

Gennemtænkt til mindste detalje: Nyt køkken med marmor og integreret vinkøleskab 

Vi har netop været med til at lave et ægte feinschmeckerdrøm af et køkken med marmor og integreret vinkøleskab. Her kan du blive inspireret til dit eget drømmekøkken.

Bliver det mere feinschmecker end et køkken med marmor og integreret vinkøleskab fra Liebherr? Næppe.

Det er ikke desto mindre, hvad vi netop har lavet for en kunde i Vedbæk.

Marmor er et af de smukkeste og mest klassiske materialer at bruge. Her er det en Grigio Billiemi, der har et levende mønster i mørke og lyse nuancer af grå, der er skabt af vener i stenen og fossile rester. Bordpladen i marmor går videre ud til en counter, som binder hele rummet smukt sammen i de grå farvetoner.

Selve køkkenfronterne er lavet med grå rammelåger udvendigt, mens det indvendigt er med hvide metalskuffer og soft close, som gør dagligdagen let.

De grå nuancer i hele rummet giver både et maskulint og feminint udtryk og på samme tid også et råt og blødt look til det her skønne køkken med marmor.

En quooker i børstet stål fuldender det rå look, mens lidt blødere barstole og lamper giver rummet varme.

LÆS OGSÅ: Lækre detaljer og plads til at leve: Et smukt og tidløst køkken med gennemtænkt funktionalitet

Vi er så stolte af det her køkken.

Hvis du også går og drømmer om et nyt køkken, så tøv ikke med at kontakte os. Alt kan lade sig gøre inden for alle budgetstørrelser. Vi rådgiver dig altid, og her på siden kan du blandt andet gå på opdagelse i nogle af vores mange køkkener, som netop afspejler forskellige budgetstørrelser.